Strategisk planlægning for den medfølgende 

For den hjemvendte medfølgende kan det være en svær opgave at kortlægge sine kvalifikationer, hvis den medfølgende har været uden for arbejdsmarkedet i en længere periode. Det er derfor afgørende at tænke strategisk i forhold til, hvordan man anvender sin tid som medfølgende på en udstationering, lige som det er væsentligt hvordan man vælger at bygge sin historie op, omkring de kompetencer man vender hjem med.

Når der skal skabes et fyldestgørende CV, er nøgleordet kreativitet. Person impact handler om selvledelse og udvikling af sig selv som person, og kan erhverves ved at lave bestyrelsesarbejde eller frivilligt arbejde. Det kan for eksempel være frivilligt arbejde på børnenes skole, læsevejleder, lektiehjælper eller underviser i den frivillige idræt efter skoletid.

 

Social impact erhverves i de omgangskredse, hvor vi ikke kun tænker på os selv, men tænker på hvordan vi kan hjælpe de mennesker, der bor og lever fast i værtslandet. Social impact kan erhverves i forsøget på at skabe rent drikkevand i Kenya, fremme idrætsmulighederne for muslimske kvinder i Jordan, eller ved at lave mad til gæstearbejderne i Dubai. Handlinger som du med fordel kan bygge din historie op omkring.

 

Funktionen som medfølgende på en udstationering kan i sig selv være benhårdt, men hvis der skal søges job efter hjemkomsten, så skal der søges på lige fod med alle andre, som må formodes at have været aktive på arbejdsmarkedet i samme periode. Det er svært at udvikle mirakler med tilbagevirkende kraft, og derfor skal der tænkes strategisk.

Mens jeg søgte job fandt jeg selv frem til foreningen International Professionel Women Society, som er et netværk for kvinder, som var interesserede i professionelle emner, og som gerne ville arbejde. Det reddede altså min fornuft tror jeg. Der fik jeg nogle gode bekendtskaber som jeg trak meget på, og det gav mening for mig indholdsmæssigt, og var en måde at møde mennesker på i forhold til at søge job. (Medfølgende kvinde, Shanghai).

Læs mere i: ”Kom godt hjem – En håndbog for udstationerede og deres familier”

Hjemvendt medfølgende og mulig livskrise

Identitet er afhængig af sociale sammenhænge, og vores selvbevidsthed bliver defineret gennem andres reaktioner og blikke. Fornemmelsen for hvem vi er, er forbundet med de standpunkter vi får fra de rammer vi færdes i, og er baseret på traditioner og fællesskaber.

Arbejdslivet har en særlig værdi i den vestlige verden, og den er så stor at den på mange måder former vores identitet. I dagens kompetence tænkning bliver individet en vare, hvis værdi ligger i handling, og det antages og forventes at vi udvikler os selv, for at kunne leve et meningsfuldt liv. Hvem vi er handler i langt højere grad om hvad vi får vores løn for, og dermed bliver hvad vi arbejder med, mere centralt end hvem vi reelt er som menneske.

 

Den medfølgende skal ved udrejsen mestre at skabe sin egen mening med tilværelsen. Det samme gør sig gældende ved hjemkomsten, og i særdeleshed i de situationer hvor familien kommer hjem med store børn, som ikke længere er afhængige af sine forældre. Her står den medfølgende både uden job og retning og er ikke længere uundværlig i familie øjemed. Den medfølgende kan opleve at reagere med forskellige grader af sørgmodighed, bekymring, ensomhed eller endda opleve en snert af stress og depression i forhold til livsomstændigheder, der overskrider, hvad man i situationen kan magte.

Det tog mig mere end et år at finde mig til rette med situationen. Jeg savnede mit liv ude i østen, og jeg kunne slet ikke se meningen med at være, hvor jeg var. Jeg græd om morgenen, når jeg vågnede til mørke og kulde, og jeg følte mig tom indeni. (Medfølgende kvinde, Shanghai).

 

Læs mere i: ”Kom godt hjem – En håndbog for udstationerede og deres familier”

Manglende karriereplanlægning for den hjemvendte

Mange virksomheder er ivrige efter at sende deres medarbejdere ud, og har en klar mobility politik og handleplan for udsendelsen, - som der tillige postes mange ressourcer i.  Modsatte billede tegner sig dog ofte når medarbejderen skal hjem igen, når eventyret er overstået og opgaverne løst. Hvad skal der så ske? Uden en konkret plan for karrieren efter udstationeringen, vender medarbejderen tilbage til en arbejdsplads, hvor vedkommende ikke kun fysisk er flyttet tilbage, men også har taget et skridt tilbage rent udviklingsmæssigt. Det medfører at den nye position opleves som demotiverende, fordi medarbejderen ikke får muligheden for at udnytte sit fulde potentiale.

Hvis der ikke er en plan for medarbejderen efter hjemkomsten, så risikerer virksomheden at miste den internationale erfaring, som medarbejderen har erhvervet sig under udstationeringen. En langsigtet karriereplanlægning er en af de problematikker som mange hjemvendte påpeger som en mangel. Det kan give problemer både for den arbejdende part, for arbejdsgiveren og i sidste ende familien, og det giver lave odds for at blive en vellykket hjemkomst. Virksomhederne kan med fordel have mere dynamik i deres karriereplanlægning.

De burde have haft en plan og gjort en ordentlig indsats for at hjælpe mig hjem. De jobmuligheder de tilbød hjemme, var ikke på niveau med mine ambitioner og matchede ikke mine kompetencer. Hvis de havde været lidt smarte, kunne de have lavet en master plan allerede ved udsendelsen. Nu valgte jeg så i stedet at skifte job til en anden virksomhed, hvor jeg kunne bruge mine kompetencer og erfaringer fra udlandet bedre. (Hjemvendt mand, Shanghai).

Læs mere i: ”Kom godt hjem – En håndbog for udstationerede og deres familier”

Den uventede kulturkløft

Kulturen og kulturforståelsen er det der binder folket sammen, og for udenforstående kan en kultur virke meget anderledes og derfor også være vanskelig at blive en del af. 

 

At vokse op i en given kultur betegner kultursociologien som en programmering af tankegangen, fordi mennesker gennem forældre og bedsteforældre og andre sociale relationer, allerede fra barnsben præges af helt særlige normer og værdier. Det bliver en del af den kulturarv som bygger på overlevering fra generationer til generationer, og allerede fra vores første år er den kulturelle tilknytning medvirkende til, at danne vores identitet. At bo, leve og endda vokse op i en fremmede kultur, kan have afgørende betydning for vores identitet.

Rejsen tilbage til hjemlandet kan derfor være en forvirrende og stressfuld periode, som ofte skyldes fejlagtige forventninger. Hjemvendte familier beskriver oplevelsen som et kulturchok. Dels overraskes de over hvor meget de selv har forandret sig, men det overrasker dem tillige at der er enkelte og indimellem afgørende ting, der har forandret sig i hjemlandet, mens familien har været væk. I sit hjemland forventer man at kunne gebærde sig på lige fod med sine landsmænd, men når hjemvendte i korte øjeblikke finder sig selv, lige så uvidende i sin egen kultur, som da de for første gang stod i den fremmede kultur, opleves det som en kulturkløft.

Kulturchokket var større ved at vende tilbage til Danmark, end det var da vi flyttede ud. Jeg tror på mange punkter at det er fordi man forventer, at der selvfølgelig vil være kulturelle forskelle, når man flytter til et andet land. Det regner man jo ikke med når man flytter hjem. Men uha hvor tog vi fejl! Hold da helt op! (Medfølgende kvinde, Singapore)

 

Læs mere i ”Kom godt hjem – En håndbog for udstationerede og deres familier”

Third Culture kids

Børn og unge der vokser op i et eller flere andre lande end det deres forældre tilhører, kaldes Third Culture Kids – tredjekultursbørn. Ved at de tilbringer de unge år i en international børnehave eller skole, har de en stor del af omgangskredsen blandt andre børn med anden kulturel baggrund, - og her opstår der en tredje kulturidentitet. En kultur som i første omgang binder børnene sammen, fordi de har det tilfælles, at de kommer et andet sted fra, og senere hen fordi de udvikler en samhørighed og fælles kulturforståelse.

At vokse op i mere end én kultur betyder i praksis at blive opdraget og socialiseret ind i flere og ofte modsætningsfyldte værdier og normsæt. Mens familien er udenlands, er der en forståelsesramme der gælder inden for hjemmets vægge, samtidig med at en anden dominerer uden for hoveddøren. Børnene bruger meget energi på at tilpasse sig de forskellige forventninger, samt krav og regler de skal efterleve, alt efter hvilken sammenhæng de befinder sig i.

Livet som Third Culture Kids kan ved første øjekast virke eksotisk, men der er udfordringer forbundet med at tilbringe en stor del af sin barndom, i en tredje kultur. Den udfordring der er mest udtalt er, at disse børn kan føle sig rodløse og anderledes i forhold til deres kulturelle identitet, og det kan præge Third Culture Kids helt ind i voksenlivet.

Jeg kæmper stadig med at forklare mine synspunkter, mine kulturelle forbindelser og mit forhold til alle de steder jeg har boet, under min opvækst. Det er svært at forklare den her følelse af at være hjemløs, når selv min egen mor i lang tid mente, at mit hjemland står på forsiden af mit pas. I hendes øjne var min identitet ikke til diskussion, men det har den været for mig meget længe. Heldigvis begynder mine forældre dog at forstå omkostningerne af min opvækst, og hvordan det har påvirket mig, - og nok også kommer til at påvirke min fremtid. Ikke at det ændre noget nu, men bare det at blive forstået gør en forskel. (Ung kvinde, opvokset i Afghanistan, Indonesien, Indien, Vietnam, Iran, Yemen, Uzbekistan og Canada).

Læs mere i: ”Kom godt hjem – En håndbog for udstationerede og deres familier”

© 2020 Komgodthjem.info af Stine Møllebro